WordPress Guide
Her følger nogle retningslinier og en række praktiske råd til, hvorledes din hjemmesides indhold opdateres.
Indledningsvis synes jeg, det er vigtigt at forstå, hvorledes hjemmesiden – sådan grundlæggende – er bygget op. Derfor handler første kapitel om hjemmesidens arkitektur og terminologi.
Nogle afsnit er relevante for skribenter, og andre er kun relevante for webmasteren. Hvad der giver mening for hvem, er fremhævet i starten af hvert kapitel.
Generelt gælder, at kapitlerne tiltager i kompleksitet og teknisk niveau hen ad vejen. Hvert kapitel forudsætter i mere eller mindre grad en forståelse af emneområdet i det foregående kapitel. Hvis du under læsningen begynder at miste tråden, er det forhåbentlig, fordi stoffet ganske enkelt holder op med at være relevant for dig.
Som almindelig skribent eller redaktør, der skal holde hjemmesidens indhold opdateret, vil du kunne nøjes med de første to kapitler, der sætter ord på det hele og forklarer, hvorledes du bærer dig ad og hvad du skal være opmærksom på.
God læselyst!